Pasningsvejledninger

Pasningsvejledning for Rødsidet strømpebåndsnog

Billede kommer

Videnskabeligt navn: Thamnophis sirtalis parietalis

Dansk navn: Rødsidet strømpebåndssnog

Udseende: 45-120 cm lange. Hunner bliver større end hanner. Den rødsidede strømpebåndssnog har tydelige, ofte hvidgule striber på ryg og sider. Imellem striberne på siderne og ryggen har den røde eller orange pletter, ofte på en sortbrun baggrund. Hovedet er olivensort.

Udbredelse i naturen: Thamnophis s. parietalis har et stort udbredelsesområde, der strækker fra den helt sydlige del af Alaska, dele af Canada og hele vejen til Texas og østpå til Minnesota og Iowa.

Biologi: Arten er absolut ikke kræsen med opholdssteder i naturen. Den opholder sig dog ofte i nærheden af vand, da artens vigtigste fødeemner befinder sig her.

Hold i terrarium: Den rødsidede strømpebåndssnog holdes i et flugtsikkert terrarium. Terrariet kan indrettes med vandskål, klatregrene og skjulesteder. Som bundlag kan bruges avispapir, spåner eller lignende.
Som varmekilde kan der anvendes en spotpære. Spotpæren placeres i den ene ende og vandskålen i den anden.
Til oplysning af terrariet kan et mindre armatur med lysstofrør bruges. Slangen er dagaktiv. Temperaturen kan holdes på 22-25 °C i den kolde ende og 28-30 °C i den varme. Om natten kan temperaturen fint falde til stuetemperatur i hele terrariet.
Til et par voksne Strømpebåndssnoge vil et terrarium på 80 x 50 x 50 cm (længde x dybde x højde) være fint.
Hvis man ønsker opdræt kan man forsøge, at lade dyrene ligge i dvale dyrene i 2-3 mdr. ved 10 °C. Ofte er det dog ikke nødvendigt med dvale og dyrene vil ofte parre i forårsmånederne uanset om de har ligget i dvale eller ej. Det kan være farligt med en dvaleperiode, hvis man ikke har 100 % styr på temperaturen. Ligeledes skal man være 100 % sikker på at hunnen ikke allerede er gravid, da en dvaleperiode potentielt kan slå en gravid hun ihjel.
Når hunnen er gravid vil hun ofte ligge og sole dig under varmespotten og hun vil ligeledes blive tyk.
Thamnophis-arterne adskiller sig fra mange andre snogearter ved at føde levende unger.

Foder: Strømpebåndssnoge har generelt en variabel diæt i naturen. Ofte kan de specialisere sig i bestemte fodertyper, der er til rådighed på en given lokalitet. Strømpebåndssnoge er opportunistiske og æder en lang række foderemner. Her kan nævnes fisk, padder, mus, regnorme mm.
I terrarieholdet består foderet ofte af museunger (de såkaldte pinkyes) og fisk. Både mus og fisk kan opbevares i fryseren og tøs op til fodring efter behov. Det kan være en fordel at tilsætte vitaminpulver til især optøede fisk.
De optøede fisk eller mus kan serveres i en skål. Strømpebåndssnoge bliver temmelig ophidsede under fodringen, hvilket man skal være opmærksom på, hvis man holder mere end én snog i terrariet, så dyrene ikke tager fejl af foderet og en anden snog. Den kan derved forsøge at sluge den anden snog og man bør derfor altid overvære fodring af sine snoge. En mulighed er, at fodre dyrene i separate bokse.
Det anbefales, at man fodrer unger af strømpebåndssnoge ca. 2 gange om ugen og halvvoksne/voksne en gang om ugen. Giv dyrene så meget de vil have ved hver fodring.

Hold med andre dyr: Det er generelt en dårlig ide at holde strømpebåndssnoge sammen med andre arter. Hold af forskellige arter sammen, vil ofte fører til stressudvikling eller den ene art vil ende som foder for den anden. Derudover er det sjældent, at forskellige arter stiller samme krav til terrariehold.
Det kan lade sig gøre, at holde flere arter af strømpebåndssnoge sammen, men for at undgå arterne krydser sig, bør dette undgås.

Adfærd: Strømpebåndssnoge er dagaktive slanger. De vil af og til bevæge sig lidt rundt i terrariet og de spiser gerne i dagtimerne. Hovedsageligt ligger de dog i deres skjul eller tilbagetrukket bag planter eller trærødder.

Giftighed: Strømpebåndssnoge blev længe regnet for at være ugiftige. Undersøgelser har dog vist, at strømpebåndssnoge rent faktisk producerer en svag neurotoksisk gift. Strømpebåndssnoge er ikke desto mindre ufarlige for mennesker, da de producerer en meget lille mængde gift. Samtidig er giften mild og snogene mangler et effektivt middel til at levere det. Et bid kan resultere i kløe samt en let hævelse.

Levealder: Arten kan ved god pasning blive omkring 10 år i fangenskab.

Andet: Tusinder af strømpebåndssnoge er blevet importeret til Europa, hvor de blev solgt for få penge i dyrehandelen. Desværre døde langt de fleste af disse dyr indenfor kort tid. Grunden er som oftest, at Strømpebåndssnogene er fyldt med parasitter og udvikler en lang række andre sygdomme pga. den turbulente tilværelse, de har været igennem med fangst i naturen, kummerlig opbevaringsforhold inden afsendelse til Europa, samt manglende fodring og adgang til drikkevand. Ligeledes bliver der ofte holdt alt for mange dyr sammen hos de forskellige importører, hvorefter sygdomme udvikles og stortrives.
Heldigvis er det i dag muligt, at købe en stor del af strømpebåndssnogene hos indenlandske og især udenlandske opdrættere. Det er også muligt, at finde dyrehandlere der sælger opdrættede dyr. Der er derfor ingen grund til at støtte fangsten af strømpebåndssnoge i naturen, når det er muligt at købe opdrættede dyr.

Sygdomstegn: En frisk strømpebåndssnog vil bevæge sig flere gange i løbet af dagen. Den vil spille med tungen så snart foder tilbydes. Hvis en strømpebåndssnog nægter at spise kan det derfor være tegn på sygdom. Det kan dog også være tegn på kommende hamskifte eller måske er dyrene ved at komme i parringshumør. En strømpebåndssnog må aldrig være trekantet i kropsform. Den skal gerne være rund uden at være fed. Er den fed, vil der ofte være langt mellem skællene, selv flere dage efter fodring. Strømpebåndssnoge er lette dyr at have i fangenskab. Alligevel dør tusinder af sygdom. Dødsfaldene skyldtes ofte, at det drejer sig vildtfangede dyr eller forkert pasning. Hyppige dødsfald blandt vildtfangede dyr er ofte parasitter eller andre stressrelaterede sygdomme.
Hos fangenskabsopdrættede dyr er forkert pasning ofte den vigtigste dødsårsag. Af udbredte sygdomme hos strømpebåndssnoge kan nævnes mundbetændelse, skælbetændelse, lungeinfektioner og sygdomme opstået af forkert eller utilstrækkelig foder. Langt de fleste sygdomme i fangenskab kan henføres under dårlig hygiejne. Bunden i terrariet skal være tørt. Drikkevandet skal skiftes efter behov og ekskrementer skal fjernes fra bundlaget.

Lovgivning: Arten er ikke omfattet af fredningsbestemmelser.

Ver. 1. 2010. Claus Ilsøe Nielsen.
Dansk Amfibiecenter.