Pasningsvejledninger


Go to content

Tornleguan

Øgler > Leguaner

Pasningsvejledning for Tornleguan

Billede på vej

Videnskabeligt navn: Sceloporus cyanogenys

Dansk navn: Tornleguan. Eftersom navnet tornleguan dækker over mange forskellige arter, kunne arten med fordel kaldes blå tornleguan modsvarende det engelske populærnavn Blue Spiny Lizard.

Udseende: Den største og en af de flotteste af tornleguanerne. Kan blive over 36 cm i totallængde.
Hanner har metallisk blågrøn glans hen over ryggen, blå kinder og strube samt blå pletter på bugen. Hunner mangler den metalliske blå glans og som oftest også de blå pletter på strube og bug, men har grå strube.
Begge køn har et bredt sort hvidkantet halsbånd over nakken samt lyse pletter på hoved og ryg.
Halen er forsynet med uklare mørke bånd.

Udbredelse i naturen: Texas langs Rio Grande til Mexico.

Biologi: Dagaktiv solelskende øgle. Findes i klippeområder med stendynger og på klippevægge samt tørre jordskråninger. Arten søger skjul i klippespalter, huler under og mellem klipper og under store sten.
Levendefødende art, der får mellem seks og atten unger pr. kuld, som i naturen fødes i februar til juni.
Ungerne bør straks efter fødslen overføres til et mindre opdrætsterrarium, hvor de holdes under samme forhold som de voksne, dog bør ungerne fodres dagligt, og naturligvis med tilsvarende mindre foderemner.

Hold i terrarium: Efter som det er en forholdsvis stor øgle, som nærmest løber omkring i terrariet, kræver den et tilsvarende stort terrarium, gerne med god plads i højden. F.eks. 120x80x50 cm (l x h x b).
Man kan til tornleguaner med fordel bygge en kunstig bagvæg som illuderer en klippevæg, med f.eks. tilskårne flamingoplader overtrukket med farvet fliseklæber eller cement. Bagvæggen bør have flere skjulesteder i form af "klippespalter" eller lignende.
Man kan naturligvis også bygge en bagvæg op af natursten, men her skal udvises den største forsigtighed ved stablingen, så dyrene ikke har den mindste risiko for at få væltet stenene ned over sig. En tommelfingerregel er, altid at placere de nederste sten direkte på terrariets bund, så leguanerne ikke har mulighed for at grave sig ind under og derved destabilisere bagvæggen.
Bundlaget kan bestå af groft sand eller grus.
Planter - her som oftest kaktus og sukkulenter - kan være vanskelige at få til at trives i et almindeligt terrarium, hvor de grundet mangel på lys oftest vil blive lange, ranglede og blege. Hvis man vil forsøge sig, bør terrariet placeres i en vindueskarm eller lignende sted, hvor planterne har mulighed for at få (helst ufiltreret) sollys.
Tornleguaner er varmeelskende øgler, så temperaturen i terrariet bør ligge omkring 27 - 35 °C, med varmepladser hvor temperaturen når op på i alt fald 50 °C.
Varmepladserne skal fungere som steder, hvor øglerne lader op med varme, for derefter at bevæge sig omkring i terrariet, indtil de igen har tabt så meget varme, at de lige må ligge lidt igen og blive varmet op.

Foder: Insekter: tornleguanen er meget glad for flyvende insekter, så div. fluer og andet samt vandregræshopper, fårekyllinger, kakerlakker, små og store melorme, voksmøl og larver men også edderkopper.
Alt foder bør rystes i en beholder med et multivitamin- og kalkpræparat med højt indhold af D3 vitamin, som er nødvendigt for optagelse af kalk. Voksne dyr fodres ca. hver anden dag.
En skål med frisk vand bør altid være til stede.

Hold med andre dyr: Tornleguaner kan holdes enten parvis eller i mindre grupper dvs. én han med flere hunner, men det er også muligt at holde dem sammen med andre nogenlunde lige store arter fra tilsvarende biotoper.

Adfærd: En forholdsvis aktiv art, især hvis den holdes i grupper, hvor man kan iagttage et
hierarki mellem større dominerende eksemplarer og mindre og ikke så stærke dyr. Har man kun et par, kan de forekomme noget mere inaktive.

Giftighed: Ugiftig.

Levealder: Der er ingen specifikke angivelse af denne arts alder, men 8 - 10 år er realistisk.

Sygdomstegn: De tydeligste tegn på sygdom er, som hos de fleste øgler, mangelfuldt hamskifte, matte snavsede skæld, afmagring som tydeligst ses ved indfalden skarp ryg og halerod. Indfaldne øjne er tegn på alvorlig sygdom og snarlig død. Hos dyrehandleren bør man også undgå dyr som sidder sløvt hen, eventuel med åben mund, og ikke forsøger at undvige når man vil fange dem.

Lovgivning: Arten er ikke omfattet af internationale fredningsbestemmelser.

Ver. 1. 2010 Andreas Schmidt.
Dansk Amfibiecenter


Back to content | Back to main menu