Pasningsvejledninger

Print folder

Pasningsvejledning for Grøn leguan

Foto: Susanne Lynge.

Videnskabeligt navn: Iguana iguana

Dansk navn: Grøn leguan.

Udseende: Unger af grøn leguan er grønne/turkise, evt. med et svagt mønster og har striber ned af halen, der udgør ca. 2/3 af længden. Efterhånden som den grønne leguan vokser, vil den udvikle sig til en stor muskuløs øgle, som opnår en længde på ca. 150 - 200 cm. Voksne leguaner kan variere en del i farven. Kønsmodne hunner er ofte grågrønne eller gråbrune. Kønsmodne hanner, kan kendes på deres lidt trekantede krop, et større, kraftigere og bredere hoved, større rygkam samt på deres fremstående femoralporer under lårene. Hanner får ofte en flot rødlig farve i parringstiden.

Udbredelse i naturen: Den grønne leguan lever i Syd- og Mellemamerika i tropiske regnskove men også i de mindre fugtige områder.

Biologi: Den grønne leguan er en dagaktiv øgle, der tilbringer meget tid i træerne, og ofte i nærheden af vand. I træerne bevæger den sig ind og ud af sollyset for at opretholde sin optimale kropstemperatur. Fra træerne får den en del af sin føde, og den undgår en del fjender, yngre dyr holder sig nærmere jorden.

Hold i terrarium: Grønne leguaner kræver et stort terrarium; en han og en hun kan holdes i et terrarium med målene L: 200 cm, H:200 cm og D: 100 cm, gerne større. Terrariet indrettes med grene hvor de kan sole sig og klatre. Bundlaget kan være sphagnum, aviser eller tæppelignende stof, en vandbalje kan med fordel placeres i bunden. Skal terrariet indrettes til leguanunger og man vælger et fast bundlag, skal dette fastgøres i kanterne, da ungerne ellers kan blive kvalt under det fugtige bundlag. Som badebeholder til unger kan man bruge en underskål til en urtepotte, denne vil de sandsynligvis også benytte til at besørge i. Madskåle kan placeres i bunden eller monteres på grenene. Det kan være en fordel er at montere dem på grenene, da mad og afføring på den måde holdes adskilt fra hinanden. Terrariet indrettes med solpladser samt UVB-lys. Temperaturer: På solpladsen ca. 35-38°C., midt i terrariet ca. 30 °C og i bunden ca. 25 °C, Nattemperatur ca. 25 °C. Dagslængde 12 - 14 timer. Luftfugtighed ca. 60-80 %. Sikre hunner og ungdyr der endnu ikke er kønsbestemte, men som har en kropslængde på ca. 25 cm (snude til kloak), bør have adgang til en æglægningsplads. Hunleguaner kan lægge æg selvom de ikke er blevet parret, netop derfor er det vigtigt med en æglægningsplads, da de ellers kan holde på æggene og dø. I parringstiden kan det til tider være nødvendigt at skille dyrene ad.

Pasning: Frisk mad og drikkevand gives dagligt, afføring og madrester fjernes ligeledes dagligt, ved brug af badebalje, bør vandet skiftes dagligt. Terrariet dusches/oversprøjtes 1-2 gange dagligt med lunkent vand, for at opretholde en passende luftfugtighed.

Foder: Forskellige former for bladgrønt og ugiftigt ukrudt fra naturen f.eks. mælkeblomster/-blade, skvalderkål, fuglegræs, vejbred, kløverblomster, sennepsplanter, blade fra frugttræer, herunder figentræ, blade fra buske og vindrueplanter. Herudover kan der fodres med appelsin, ananas, lidt banan, batater, blommer, brøndkarse, div. former af salat, dog ikke icebergsalat, friske figner eller opblødte figner, grønne bønner, grøn peberfrugt, grønkål, gulerod, gulerodstoppe, jordbær, kinakål, kiwifrugt, koriander, mangofrugt, nektariner, pastinak, porre, pærer, ribs, rød peberfrugt, solbær, squash, æbler og ærter. Frugt gives kun i mindre mængder. Alle hårde frugter og grøntsager skal rives eller hakkes. Det er meget vigtigt at fodre varieret, man bør stræbe efter et calcium/fosforindhold på min. 2:1, kalk og vitamintilskud gives jævnligt. Hunner der er med æg skal have ekstra kalk op til en æglægning. Udover kalk og vitaminer kan man også give et tilskud af alfalfa (lucerne), her kan man f.eks. bruge kapslerne fra Drogeriet, som kun er lavet af blade, som har en højere næringsværdi end hvis man fodrede med spirer.

Hold med andre dyr: Kan holdes enkeltvis. Skal flere individer holdes sammen, så kun en han med en til to hunner.

Adfærd: Leguaner kommunikerer helt fra unger af ved at nikke med hovedet til hinanden, men specielt kønsmodne hanner nikker meget, hvilket de bruger til forsvar af deres territorium og til at tiltrække hunnerne med. I naturen i parringstiden afsætter hannerne en vokslignende masse fra deres femoralporer, hvilket f.eks. fortæller den næste leguan hvor i hierarkiet han hører til. I parringstiden er hanner normalt aggressive, hvilket de bruger til at tiltrække hunnerne med samt til at forsvare deres territorium med. Er man ejer af en hanleguan, er det en god ting, at man ikke håndterer den i parringstiden. En aggressiv leguan, vil true med at puste sig op, hæve sig op på forbenene og spænde kroppen, klar til at give et slag med halen, virker dette ikke, vil den gå til angreb og bide.

Giftighed: Der foreligger ingen oplysninger om, at arten skulle være giftig, men almindelig håndhygiejne bør overholdes efter håndtering af leguanerne. Leguaner kan bide voldsomt, sår efter bid, skal renses grundigt på grund af bakterier.

Levealder: Lever længe i fangenskab. Opdrættede dyr, der holdes korrekt, kan blive over 15 år gamle.

Sygdomstegn: Som alle andre dyr kan grønne leguaner blive ramt af sygdomme, de nok mest omtalte sygdomme er kalkmangel, nyresvigt og haleproblemer. Tegn på kalkmangel er ofte hævede lemmer (skipperskræk arme) samt deformt kæbeparti, dette kommer som følge af forkert fodring, for lidt calcium, manglende eller utilstrækkelig UV-B-lys, nyresvigt kan opstå efter fodring med for meget protein. Haleproblemer ses ofte hos grønne leguaner, det kan f.eks. skyldes manglende hamskifte hvorved der så lukkes af for blodomløbet, hvorefter halen så dør. En sådan hale vil virke indtørret og vissen, en anden form for haleproblemer kan være knoglebetændelse som ses ved en forandring i farven på halen, både visne og misfarvede haler kræver dyrlægebehandling.

Andet: Dyr hos dyrehandlerne er ofte opdrættet på farme. Hvis man kan få fat i dansk opdrættede dyr, er det at foretrække.

Lovgivning: Arten er ikke omfattet af fredningsbestemmelser.

Ver. 1. 2010 Ib og Susanne Lynge.
Dansk Amfibiecenter